Om mig

Akupunktør 

og ergoterapeut

Jeg er uddannet akupunktør fra Akupunktur Akademiet i Aarhus 2019, en af de bedste skoler i Danmark. Jeg er RAB-godkendt (Registreret Alternativ Behandler), og optaget i brancheforeningen PA (Praktiserende Akupunktører). 

Jeg har en baggrund som ergoterapeut og har med denne uddannelse erfaring med visitation, undervisning og rehabilitering. Sidstnævnte inspirerede mig til at uddanne mig til akupunktør, da rehabilitering kun kan igangsættes hvor deltageren er motiveret. Motivation til at deltage i hverdagslivet kan ligge på et meget lille sted når søvnmangel og smerter præger dagligdagen. Jeg manglede metoder til at komme et spadestik dybere, dem har jeg nu som akupunktør.

Jeg har også haft min gang på www.akupunkturakademiet.dk hvor jeg underviste i anatomi, fysiologi og sygdomslære. Nu har jeg trukket det til andre rammer, se lige mine Kurser 

Min tilgang til mennesker er rolig og åben. Jeg er ikke ekspert på dit liv, det er du, derfor er behandlingen tilpasset specielt til dig - hver gang. Og det enkelte menneske kan ikke reduceres til et smertefuldt knæ, der er meget mere bag den historie, og alle aspekter er vigtige for at komme til bunds i symptomerne.

Vil du høre om jeg kan hjælpe dig? Ring til mig på 93879296, så finder vi ud af det sammen.